At guide med ord eller med hænder: to veje til et naturligt udtryk

Når jeg underviser i portrætinstruktion, ser jeg næsten altid de samme to instinkter hos kursisterne. Nogle taler sig igennem det hele og beskriver, hvad de ønsker, med ord og billeder. Andre går hen til modellen og retter på en skulder, en hånd eller hagen. Begge dele kan fungere, men de skaber meget forskellige stemninger i rummet.

I denne artikel stiller jeg de to veje op mod hinanden: den verbale instruktion og den fysiske demonstration, hvor du viser og retter med små justeringer. Jeg ser på, hvad hver metode gør ved modellens tryghed, hvor hurtigt udtrykket kommer frem, og hvor meget du selv skal kunne forklare.

Det er en sammenligning, jeg har gjort mange gange i studiet i løbet af kurserne, og som jeg vender tilbage til hver efterår, når nye hold begynder. Til sidst lander jeg på en anbefaling, du kan tage med ind i dine første opgaver med en model.

Verbal instruktion handler om at give modellen noget at tænke på frem for en stilling at holde. Du siger for eksempel: forestil dig, at du lige har set en, du er glad for, i døren. Så ændrer øjnene sig ofte før munden, og udtrykket bliver mere ægte end ved en ren kommando som smil.

Styrken er, at modellen bevarer sin egen bevægelse. Du rører ikke, og der er ingen grænser, der overskrides. Det giver tryghed, især hvis I ikke kender hinanden. Svagheden er, at ord kan misforstås. Sig kun, at modellen skal slappe af, og mange spænder tværtimod endnu mere i skuldrene.

Derfor træner vi i at bruge korte, konkrete sætninger og at beskrive én ting ad gangen. Prøv at holde dig til billeder og følelser og undgå tekniske ord som vinkel eller kontrast, som modellen ikke skal forholde sig til.

• Giv én instruktion ad gangen
• Brug billeder og situationer frem for kommandoer
• Bekræft, når noget virker: ja, netop sådan

Den anden vej er at demonstrere. Du stiller dig selv i stillingen, viser, hvordan hagen kan sænkes en smule, eller rykker et par centimeter på stolen. Det er hurtigt og præcist, og modellen behøver ikke at oversætte dine ord til kroppen. Til gengæld ser du ofte en stiv kopi af dig selv, hvis du viser for meget.

Vil du justere med hænderne, så spørg altid først, og forklar, hvad du gør. Et let tryk på ryggen eller en hånd, der peger på, hvor skulderen skal hen, kan ofte erstattes af et fingerpeg i luften. Respekt for modellens rum er en del af håndværket, ikke en bureaukratisk detalje.

Fysisk instruktion fungerer bedst som supplement, når ord ikke lander. Jeg bruger den især til hænder og hoved, hvor få millimeter ændrer hele billedet, og hvor modellen selv har svært ved at mærke, hvad der sker.

I praksis ser vi tre typiske fælder. Den første er at tale for meget: en lang række ordrer får modellen til at tænke på sig selv i stedet for på billedet. Den anden er at rette uden pause, så der aldrig bliver ro nok til, at et naturligt udtryk kan opstå. Den tredje er at glemme at kigge selv, fordi man er optaget af at instruere.

Det sker især, når kameraet er nyt for dig, og lysopstillingen stadig kræver opmærksomhed. Derfor øver vi instruktion i små, afgrænsede opgaver, hvor lyset står fast, og du kun skal koncentrere dig om modellen.

En god tommelfingerregel er at stoppe og se på modellen, før du siger noget nyt. Ofte har udtrykket allerede ændret sig, og så er den bedste instruktion ingen instruktion.

• Pause mellem hver justering
• Se på ansigtet, ikke kun på skærmen
• Lad modellen hvile mellem serier

Hvis jeg skal vælge, anbefaler jeg at starte verbalt. Ord bygger tillid og giver modellen lov til at finde sit eget udtryk. Hold fysiske rettelser til de få steder, hvor ord ikke rækker, og gør dem synlige og aftalte i stedet for at overrumple nogen.

Det giver en rytme, du kan lære: først en situation eller en følelse, derefter en lille justering af hage, skuldre eller hænder, og til sidst et par billeder uden at sige noget. Mange kursister overrasker sig selv med, hvor lidt der skal til.

Du øver det på kurset gennem opgaver, hvor du skiftevis kun må tale og kun må vise, så du mærker forskellen på egen krop. Sofie Lindberg guider dig i det arbejde, og du får feedback på både dine ord og din timing, uden at det kræver erfaring på forhånd.