Billedserier i efterårsmørket: byg en fortælling af få portrætter

Når dagene bliver korte, ændrer lyset sig, og det kan du bruge. Det lave sollys og de lange skygger giver portrætterne en stemning, som er svær at lave om foråret. Jeg opfordrer mine kursister til at lade årstiden være en del af fortællingen i stedet for at kæmpe imod den. En serie om mennesker, der kommer hjem, tænder lys eller pakker sig ind, har allerede en rød tråd, før du har taget det første billede.

Det betyder ikke, at serien skal handle om efteråret. Men årstiden kan fungere som bagtæppe, der binder billederne sammen uden forklaring. Når tonerne, tøjet og lyset hænger sammen, forstår betragteren hurtigere, at billederne hører til samme historie. Det sparer dig for mange ord og mange justeringer bagefter.

Vælg en ramme, du kan overskue. En billedserie på fire til seks portrætter er rigeligt til at begynde med. Hellere få billeder med tydelig sammenhæng end tolv, der trækker i hver sin retning.

• Lad årstidens lys være bindeled mellem billederne
• Hold serien til fire til seks portrætter
• Vælg en ramme, du kan nå i ro og mag

En serie begynder ikke bag kameraet, men med en enkelt sætning. Skriv den ned: hvad skal betrageren føle eller forstå, når de har set det sidste billede? Det kan være noget enkelt som en families aftenrutine eller en håndværkers sidste time på værkstedet. Sætningen bliver din målestok, når du senere skal vælge, hvilke billeder der hører med.

Tal med dem, du vil portrættere, før I mødes. Fortæl, hvad serien skal være, og spørg, hvor de føler sig trygge. Folk slapper af, når de kender formålet, og det mærkes i udtrykket. I undervisningen ser jeg igen og igen, at de bedste portrætter kommer fra samtalen i forvejen og ikke fra de tekniske indstillinger.

Lav gerne en simpel skitse på papir med små rammer, én for hvert billede. Du behøver ikke kunne tegne. Rammerne hjælper dig til at se, om serien har en begyndelse, en midte og en slutning, eller om alle billeder siger det samme.

• Skriv serien ned i én sætning
• Fortæl modellen formålet i forvejen
• Skitsér rammerne på papir

En serie, hvor alle portrætter er taget fra samme afstand og i samme positur, bliver hurtigt ensformig. Variér derfor mellem nærbillede, halvfigur og et billede, hvor personen er sat ind i sine omgivelser. Det giver serien rytme og lader øjet hvile imellem. Tænk på det som sætninger af forskellig længde i en tekst.

Samtidig skal noget være ens. Det kan være lysets retning, farvepaletten, billedformatet eller den måde, du placerer personen i rammen. Vælg et eller to faste elementer og hold dem igennem hele serien. Det er dem, der får betragteren til at opfatte billederne som én fortælling og ikke som en samling enkeltbilleder.

Jeg anbefaler at fotografere bredt og beslutte bagefter. Tag flere billeder, end du skal bruge, og giv dig selv lov til at kassere. Det er først, når billederne ligger ved siden af hinanden, at du kan se, hvad der bærer, og hvad der blot er pænt.

• Vælg ét eller to elementer, der gentages
• Skift mellem nær, halv og omgivelser
• Fotografér bredt og vælg bagefter

Når du har dine billeder, kan du lægge dem som print på et bord eller som små miniaturer på skærmen. Flyt dem rundt. Prøv at starte med det stille billede og slutte med det, der har mest bevægelse, og prøv det omvendte. Den samme serie kan fortælle to meget forskellige historier alt efter rækkefølgen.

Læg mærke til overgangene mellem billederne. Hvis to portrætter ligner hinanden for meget, kan det ene undværes. Hvis springet mellem to billeder er for stort, mangler der måske et led. Det kan være en detalje, som hænder, en dør eller en kop, der skaber forbindelse mellem personerne.

Bed gerne en person, der ikke kender serien, om at se den igennem og fortælle, hvad de tror, den handler om. Svaret fortæller dig ærligt, om din oprindelige sætning kommer frem. Hvis ikke, er det som regel rækkefølgen eller udvælgelsen, der skal justeres, ikke billederne selv.

• Prøv flere rækkefølger med print eller miniaturer
• Fjern billeder, der gentager hinanden
• Lad en udenforstående fortælle, hvad de ser

Planlæg efter dagslyset. Når det bliver mørkt tidligt, har du et kortere vindue til at fotografere ved vindue eller udenfor, så aftal tidspunkter i god tid. Hvis du arbejder indendørs, kan en lampe med varm farve og et hvidt ark som reflektor give blødt lys uden meget udstyr. Det vigtigste er, at du ved, hvor lyset kommer fra, og hvad det gør ved ansigtet.

Tag højde for, at folk er mere påklædte om efteråret. Jakker og tørklæder kan skjule ansigtet, men de kan også give portrættet tekstur og karakter. Spørg modellen, hvad de typisk har på, og brug det i stedet for at bede dem skifte til noget andet.

Giv dig selv en lille opgave hver uge i stedet for at vente på det perfekte tidspunkt. Ét portræt, en uge ad gangen, bliver til en serie, før du ved af det. Det er den måde, vi arbejder på i kurset, hvor du får feedback undervejs og kan justere retning, mens serien vokser.

• Aftal tidspunkter efter dagslyset
• Brug varm lampe og hvid reflektor indendørs
• Tag ét portræt om ugen

En serie er færdig, når hvert billede har en grund til at være der, og ingen kan fjernes uden at miste noget. Det lyder strengt, men det er en god måde at teste på. Tag ét billede ud og se, om fortællingen stadig hænger sammen. Hvis den gør, var billedet ikke nødvendigt.

Giv serien en kort titel. En titel tvinger dig til at beslutte, hvad den egentlig handler om, og den hjælper betragteren ind i fortællingen. Skriv også en kort tekst på to eller tre linjer, der fortæller, hvem personerne er, og hvad du ville vise.

Til sidst bør du lade serien ligge et par dage og se på den igen. Du vil ofte opdage noget, du ikke så, da du stod midt i arbejdet. Det er helt normalt, og det er en del af håndværket.