Fem fejl i portrætinstruktion og hvordan du undgår dem

Den første fejl, jeg møder hos kursister, er at instruktionen kommer i en uafbrudt strøm. Fotografen er nervøs, så der bliver talt hele tiden: drej hovedet, sænk skuldrene, tænk på noget rart, smil lidt mindre. Modellen når aldrig at mærke efter, og udtrykket bliver anstrengt.

Det modsatte virker bedre. Giv én ting ad gangen, og vent så på svaret, før du siger mere. Kig på modellen, ikke på skærmen i kameraet. Du kan se, om skuldrene faldt, om blikket blev roligt, og om kæben slap.

På kurset øver vi pauser bevidst. Du får en opgave, hvor du kun må give tre instruktioner i alt på ti minutter. Det føles stramt i starten, men næsten alle opdager, at billederne bliver roligere, når der er plads til stilhed.

• Giv én instruktion ad gangen
• Vent på modellens svar, før du justerer igen
• Kig på ansigtet, ikke kun på skærmen

Ord som naturlig, afslappet eller selvsikker lyder venlige, men de giver modellen ingenting at gøre. Ingen kan på kommando være naturlig. Resultatet er ofte et stivnet smil eller et blik, der leder efter bekræftelse hos dig.

Gå i stedet efter noget, kroppen kan udføre. Bed om, at modellen flytter vægten til bagbenet, ånder ud og slipper luften langsomt, eller kigger på et punkt lige bag din skulder. Sådanne ord kan mærkes, og de ændrer holdningen uden at gøre modellen selvbevidst.

Når du ser et udtryk, du kan lide, så beskriv det højt og roligt: ja, lige der, bliv der. Så ved modellen, hvad der virkede, og du kan få det igen. Det er en vane, vi træner i øvelser, hvor kursisterne skiftes til at være model og fotograf.

• Erstat følelsesord med fysiske handlinger
• Brug et fast punkt til blikket
• Sig højt, når noget virker

Mange fotografer har travlt med lys og ramme og glemmer at spørge, hvordan modellen har det. En person, der står under en lampe uden at vide, hvad der sker, bliver hurtigt anspændt. Det ses i hage, hænder og øjne, og ingen retouchering fjerner det.

Start med at fortælle, hvad du har tænkt dig at gøre, og hvor længe det varer. Vis et par billeder undervejs, så modellen kan se, at det går godt. Spørg, om en stilling er behagelig, og tag en pause, når du mærker, at tempoet falder.

Sofie Lindberg lægger stor vægt på tryghed i sin undervisning. Respekt for modellen er ikke et pænt tillæg, men en del af håndværket, fordi et trygt menneske giver dig langt mere at arbejde med.

• Forklar forløbet, før du tager det første billede
• Vis billeder undervejs
• Hold pauser, når tempoet falder

Når et billede ikke fungerer, er fristelsen at rette hånd, hage, skulder, lys og baggrund i samme åndedrag. Modellen kan ikke følge med, og du ved bagefter ikke, hvilken ændring der hjalp. Så lærer du ingenting af øvelsen.

Arbejd i små justeringer og tag et billede mellem hver. Ændr hagen lidt, og kig. Flyt hånden, og kig igen. På den måde bygger du en erfaring op om, hvad der betyder noget for netop den person, og du kan senere genkalde dig rækkefølgen.

Vi bruger en simpel regel i undervisningen: en ændring, et billede. Til sidst i forløbet kan du sammenligne rækken af billeder og se, hvordan udtrykket langsomt flyttede sig, fordi hvert skridt var lille og tydeligt.

• En ændring ad gangen
• Tag et billede mellem hver justering
• Gem rækken til bagefter

Du har måske set en pose i hovedet, før modellen kommer. Det kan være en god udgangspunkt, men problemer opstår, når du tvinger personen ind i den, selvom kroppen siger nej. Armene passer ikke, skuldrene bliver høje, og billedet ligner en kopi.

Lyt til det, modellen giver dig. Nogle mennesker ser bedst ud i bevægelse, andre i ro. Nogle har brug for noget at holde i hænderne. Din idé er et kompas, ikke en facitliste, og de bedste billeder opstår ofte i øjeblikket efter, at du har sluppet planen.

Jonas Kjeldsen minder kursisterne om at se på hele billedet, også de ting, der ikke var planlagt. Et blik til siden, en latter mellem to optagelser eller en hånd, der rører håret, kan bære mere end den pose, du kom med.

• Brug din idé som udgangspunkt, ikke som krav
• Tilpas til personens krop og tempo
• Hold øje med øjeblikket mellem to optagelser

Du behøver ikke et studie for at træne instruktion. Bed en ven eller et familiemedlem om femten minutter ved et vindue, og sæt dig selv en enkelt regel, for eksempel at du kun må bruge handlinger og ikke følelsesord. Læg mærke til, hvor ofte du får lyst til at bryde reglen.

Skriv bagefter ned, hvilke ord der virkede, og hvilke der fik modellen til at stivne. Efter tre eller fire runder har du en lille egen ordbog, som du kan tage med ind i næste opgave. Den er mere værd end nogen liste fra andre.

På kurset får du feedback på præcis den slags noter og kan se, hvordan underviserne griber en stille eller nervøs model an. Det er en øvelse i tålmodighed, og den vokser med hver gang, du træner den.

• Sæt dig én regel for hver øvelse
• Skriv ned, hvilke ord der virkede
• Gentag med forskellige personer