Hvor mange lys skal der til for et godt portræt i studiet?

Næsten hver gang et nyt hold er samlet i studiet, kommer spørgsmålet inden for den første time: hvor mange lys skal jeg bruge? Jeg forstår godt, hvorfor man spørger. Når man ser et færdigt portræt, tænker man på lysene som en opskrift, hvor flere ingredienser giver et bedre resultat.

Sådan hænger det sjældent sammen. Et portræt bliver ikke bedre af antallet af lamper, men af at du ved, hvad hver enkelt lampe gør ved ansigtet. Derfor starter vi på kurset med ét lys og en model, der sidder stille, og vi kigger på, hvad der sker med skygger, kindben og øjne.

I denne omgang af forløbet Lys i studiet handler det om netop det valg: hvornår er ét lys nok, og hvornår giver et ekstra lys mening? Svaret kommer ikke fra en regel, men fra at du lærer at se, før du tænder noget som helst.

Den første øvelse er enkel. Modellen sidder tre meter fra baggrunden, og du har en enkelt lyskilde med en stor blød flade. Du flytter lyset i små skridt: først lige foran, så lidt til siden, så højere op. Efter hvert skridt tager du et billede og kigger på skyggen under næsen og omkring øjnene.

Mange opdager hurtigt, at lysets placering fortæller mere end dets styrke. Står det lavt og frontalt, bliver ansigtet fladt. Flytter du det 45 grader til siden og løfter det over øjenhøjde, træder formen frem, og du får en lille lysfane i øjet, som gør blikket levende.

Vi tegner lysdiagrammet ned for hver opstilling, så du kan genskabe den bagefter. Et diagram er ikke pynt. Det er din notesbog: lysets afstand, vinkel og højde, modellens placering og kameraets position, skrevet så en anden kunne bygge opstillingen uden dig.

• Flyt lyset ét skridt ad gangen og tag et billede efter hvert skridt
• Kig efter skyggen under næsen og lysfanen i øjet
• Tegn diagrammet, mens opstillingen stadig står

Et andet lys er værd at tænde, når du kan sige, hvad det skal løse. Er skyggesiden for mørk til det udtryk, du vil have, kan et lille fyldlys eller en hvid flade ved modellens skulder hjælpe. Smelter modellens mørke hår sammen med en mørk baggrund, kan et svagt lys bagfra adskille de to.

Spørger du dig selv, hvad lyset skal bruges til, og svaret er ingenting bestemt, så lad det være slukket. Vi ser ofte kursister, der har fire lamper tændt og ikke kan forklare, hvad den fjerde bidrager med. Så tager vi den væk, og billedet ændrer sig næsten ikke.

Det er en øvelse i at holde igen. Hver gang du tilføjer et lys, tilføjer du også en ny skygge, en ny refleks og en ny ting at holde styr på, mens du taler med modellen. Det koster opmærksomhed, som du hellere vil bruge på ansigtet og udtrykket.

• Fyldlys: når skyggesiden mister for meget tegning
• Baggrundslys: når hår eller skuldre forsvinder i mørket
• Intet ekstra lys: når du ikke kan sige, hvad det skal gøre

På holdet arbejder I i små grupper med en model ad gangen. Én fotograferer, én flytter lys, og én noterer diagrammet. Så bytter I, så alle prøver alle roller. Det giver en fornemmelse for, hvor lidt en lampe skal flyttes, før stemningen ændrer sig.

Jeg går rundt og kigger med. Min feedback handler sjældent om, hvad der er rigtigt eller forkert, men om, hvad du ser i billedet, og om det er det, du ville. Hvis du ville have et roligt og blødt udtryk, men skyggerne er hårde, taler vi om, hvad der kan ændres, og du prøver det med det samme.

Til sidst sammenligner vi alle gruppernes opstillinger side om side. Det er ofte her, kursisterne går mest op i det. Du ser, at samme model og samme rum kan give vidt forskellige portrætter, alt efter hvordan lyset er formet.

Når kurset er slut, kan du læse et lysdiagram og genskabe det, og du kan se på et portræt og gætte, hvor lyset kommer fra, og hvor hårdt det er. Du kan også justere en opstilling hurtigt, fordi du ved, hvad hver ændring gør ved ansigtet.

Det er ikke en garanti for, at alle dine billeder bliver gode. Men du har en måde at arbejde på, hvor du ikke gætter. Du ser skyggen, ændrer én ting og kigger igen. Den vane følger dig, uanset hvilket rum eller hvilken lyskilde du står med.

Mange fortæller, at de efter forløbet bruger langt mindre tid på at fumle med opstillingen og mere tid på at tale med modellen. Det er præcis den vej, vi gerne vil have dig i.

Svaret på spørgsmålet er altså ikke et tal. Et lys er nok til mange gode portrætter, og to lys er fint, når du kan pege på, hvad det andet løser. Flere end det kræver, at du har en tydelig grund.

Skal jeg give dig én ting at øve derhjemme, så er det denne: stil en person ved et vindue, drej vedkommende lidt ad gangen, og se, hvordan lyset falder på kind og øje. Det lærer dig det meste af det, studiet også lærer dig, bare uden lamper.

• Start altid med ét lys
• Tilføj kun et lys, hvis du kan sige, hvad det skal løse
• Tegn diagrammet, så du kan gentage opstillingen