Sådan bygger du en lille billedserie, der fortæller en historie

Før du løfter kameraet, så skriv én sætning om, hvad serien skal handle om. Den behøver ikke være smuk, men den skal være konkret: for eksempel at du vil vise en bagers morgen, eller en bedstefars hænder gennem en dag. Sætningen bliver din målestok, når du senere skal vælge, hvad der bliver med og hvad der må ligge.

På vores kurser ser jeg ofte, at kursisterne begynder med mange gode billeder og først bagefter leder efter en fortælling. Det kan lade sig gøre, men det er langsommere. Når du kender sætningen på forhånd, ved du hvilke situationer du skal lede efter, og du bruger din tid sammen med modellen på det, der betyder noget.

Hold sætningen lille. En serie på fem til otte billeder kan sagtens bære én tanke, men den kan ikke bære tre. Hvis du mærker, at sætningen indeholder ordet 'og' mange gange, er det som regel et tegn på, at du egentlig har to serier.

• Skriv sætningen ned og læg den ved siden af kameraet
• Vælg ét menneske eller ét sted som rygrad
• Undgå abstrakte ord som 'følelse' uden en konkret situation

En serie bliver levende, når billederne har forskellig rolle. Tænk i tre slags: et overblik, der viser hvor vi er, nogle portrætter, der viser hvem personen er, og et par detaljer, der viser hvordan det føles. Når du planlægger efter typer i stedet for færdige billeder, har du frihed til at reagere på det, der sker.

Skriv en kort liste, du kan tjekke af undervejs. Den fungerer som en huskeseddel, ikke som et manuskript. Når du står foran modellen, er det let at blive ved med at tage det samme nærbillede, fordi det virker. Listen minder dig om, at serien også har brug for luft og afstand.

Jeg anbefaler, at du tager flere billeder af hver type, end du tror, du får brug for. Udvælgelsen kommer senere, og det er langt nemmere at kassere end at ønske, du havde fanget et ekstra billede af hænderne eller rummet.

• Overblik: rummet eller omgivelserne
• Portræt: ansigtet eller kropsholdningen
• Detalje: hænder, genstande, materialer
• Overgang: et billede, der leder blikket videre

Det, der oftest får en serie til at ligne enkeltbilleder, er skiftende lys. Hvis det første portræt er taget ved et vindue og det næste under loftslys, læser øjet dem som to forskellige historier. Vælg derfor en lyssituation og bliv ved den, eller skift bevidst, hvis fortællingen handler om et skift gennem dagen.

Det samme gælder tonen. Du behøver ikke gøre billederne ens, men de skal kunne stå ved siden af hinanden uden at larme. En enkel måde at tjekke det på er at printe dem i lille format og lægge dem på et bord. Hvis ét billede springer i øjnene af forkerte grunde, skyldes det ofte lys eller farve.

Når du arbejder med modellen, så fortæl hende eller ham, at du gerne vil blive stående samme sted i lyset. Det giver ro, og du får tid til at arbejde med udtrykket frem for at flytte rundt på udstyr.

Når du har dine billeder, begynder det egentlige fortællearbejde: rækkefølgen. Læg dem i en række og læs dem fra venstre mod højre, som var det sætninger. Hvad står først, hvad kommer som en overraskelse, og hvad lukker serien? Prøv forskellige rækkefølger, og læg mærke til, hvordan stemningen ændrer sig.

Undgå at placere to næsten ens billeder ved siden af hinanden. De tager luften ud af serien. Hvis du har to stærke portrætter, der ligner hinanden, så vælg det ene og gem det andet til en anden gang. Det kan føles som et tab, men serien bliver tydeligere af det.

Et godt slutbillede behøver ikke være det kraftigste. Ofte virker et roligt billede, hvor personen ser væk eller et rum står tomt, bedre end endnu et nærbillede. Det giver læseren plads til selv at lægge tanken færdig.

• Læs rækkefølgen højt som en lille tekst
• Fjern billeder, der gentager hinanden
• Giv første og sidste billede særlig opmærksomhed

Det er svært at udvælge sine egne billeder, fordi du husker situationen bag dem. Bed en anden om at se serien uden din forklaring og fortælle, hvad hun tror, den handler om. Hvis svaret ligger tæt på din oprindelige sætning, er du på rette vej. Hvis ikke, ved du, hvad der skal justeres.

Lyt mere til det, der forvirrer, end til det, der roses. Et billede, der får venner til at spørge 'hvem er det?', mangler måske en overgang. Et billede, ingen kommenterer, bærer måske ikke noget. Det er brugbar viden, også selvom det kan svie lidt.

I undervisningen sætter vi tid af til denne gensidige gennemgang, fordi den næsten altid fører til en stærkere serie. Du behøver ikke gå på kursus for at gøre det: en kop kaffe og en tålmodig læser er nok.

Tag en person, du kender godt, og aftal en times portrætarbejde i hendes hverdag. Skriv din ene sætning, lav en liste med billedtyper, og find en lyssituation, I kan blive i. Tag cirka tredive billeder og vælg dem, der bedst fortæller sætningen, helst mellem fem og otte.

Print dem eller se dem side om side på skærmen, og prøv tre forskellige rækkefølger. Skriv derefter en kort billedtekst på ét ord til hvert billede. Hvis ordene danner en sammenhængende tanke, har du bygget en serie.

Gem resultatet og gør øvelsen igen om nogle uger med et andet menneske. Du vil mærke, at planlægningen bliver hurtigere, og at du i højere grad ser historien, mens du fotograferer, ikke først bagefter.

• Tid: cirka en time plus en aften til udvælgelse
• Mål: fem til otte billeder, én sætning, én rækkefølge