Sådan guider du en model med få ord og små justeringer
En praktisk gennemgang af, hvordan du instruerer en model undervejs i en optagelse, så udtrykket bliver roligt og naturligt, og du undgår at stoppe flowet.
Start med en plan, du kan sige højt
Mange nye portrætfotografer går i stå, fordi de ved, hvad de vil se, men ikke kan sætte ord på det. Før modellen kommer, skriver jeg tre ting ned: hvilken stemning billedet skal have, hvilken positur jeg starter med, og hvad jeg vil prøve bagefter. Det behøver ikke være mere end et par linjer på et stykke papir ved siden af kameraet.
Planen giver dig noget at sige, når stilheden bliver for lang. Den gør også, at du kan skifte retning rolig, i stedet for at gentage det samme billede igen og igen.
På vores kurser øver du det med en medkursist som model. Du siger din plan højt, inden du tager det første billede, og får bagefter at vide, om den var til at forstå.
- Skriv stemning, første positur og næste forsøg ned
- Sig planen højt til modellen, før du tager det første billede
Giv en instruktion ad gangen
Når du siger tre ting på én gang, husker modellen kun den sidste og bliver usikker på resten. Jeg holder mig til én instruktion pr. billede: drej skuldrene lidt mod lyset, så hagen, så blikket. Mellem hver justering tager jeg et billede og kigger kort på det.
Hold sætningerne korte og i nutid. Sig hellere hvad modellen skal gøre end det, hun ikke skal. Hvis du siger undgå at spænde i kæben, tænker hun på kæben. Sig i stedet slap af i munden, som om du lige har sukket.
Det lyder småt, men det er netop den slags formuleringer, der giver et udtryk, som ser ubesværet ud.
- En instruktion pr. billede
- Sig hvad der skal ske, ikke hvad der skal undgås
Brug små justeringer frem for store ændringer
Et portræt ændrer sig meget ved få centimeters forskel. Bed om en lille drejning af hovedet, et halvt skridt tilbage eller at fingrene løsnes en smule. Store ændringer får modellen til at miste sit naturlige udgangspunkt, og så starter du forfra.
Jeg viser ofte justeringen med min egen krop. Jeg drejer selv hovedet lidt og siger sådan her. Så slipper modellen for at tolke ord som lidt mere til venstre, som betyder forskelligt for forskellige mennesker.
Prøv at tage fem billeder i træk, hvor kun én ting ændrer sig. Bagefter kan du lægge dem ved siden af hinanden og se, hvad forskellen faktisk gjorde.
- Vis justeringen med din egen krop
- Lav en serie, hvor kun én ting ændrer sig
Skab ro, så udtrykket kan komme af sig selv
De fleste er nervøse foran et kamera, også dem der har prøvet det før. Det mærkes i skuldrene, i hænderne og i øjnene. Jeg begynder derfor altid med et par minutter, hvor jeg bare taler om noget helt andet og tager billeder uden at fortælle, at det er alvor.
Fortæl modellen, hvad du ser, mens du ser det. Det her virker, bliv lige der giver tryghed, fordi hun ved, at du ikke sidder og bedømmer hende i stilhed. Pauser er også i orden, hvis du siger, at du lige kigger på lyset.
Et naturligt udtryk opstår sjældent, når nogen bliver bedt om at smile. Det kommer, når personen glemmer, at hun bliver set.
- Start med en samtale, ikke med posering
- Sig højt, når noget fungerer
Øv dig i en lille opgave derhjemme
Du behøver ikke et studie for at træne instruktion. Bed en ven eller et familiemedlem om femten minutter ved et vindue. Vælg tre positurer, skriv dem ned, og giv kun én instruktion pr. billede. Notér bagefter, hvilke formuleringer der virkede, og hvilke der skabte forvirring.
Se billederne igennem uden at slette noget og find de to, hvor udtrykket føles mest ægte. Læg mærke til, hvad du sagde lige før dem. Det er ofte en kort, rolig sætning og ikke en teknisk anvisning.
Gentag øvelsen med en anden person i denne uge. Forskellige mennesker har brug for forskellig tone, og det lærer du kun ved at prøve.
- Femten minutter ved et vindue er nok
- Notér de formuleringer, der virkede
Det her tager du med videre
Instruktion handler mindre om at have de rigtige ord og mere om at være tydelig og rolig. Når du har en plan, giver én besked ad gangen og justerer i små skridt, får modellen plads til at være sig selv.
Det er et håndværk, som bliver bedre med gentagelse, og som ikke kræver bestemt udstyr. Du kan bruge den samme tilgang, uanset om du fotograferer en ven, en kollega eller en fremmed.
Hvis du vil træne det sammen med en underviser og få feedback på din måde at guide på, er det netop det, vi arbejder med i modulet om portrætinstruktion.
God portrætinstruktion er en vane, du bygger op gennem små, konkrete valg: en plan du kan sige højt, én besked ad gangen, små justeringer og en rolig tone. Du behøver ikke blive en anden person for at få det til at virke, kun være mere opmærksom på, hvad du siger, og hvordan det lyder for den, der står foran kameraet. Prøv det i dag.
Sofie Lindberg
Underviser i portrætinstruktionSofie guider kursisterne i at instruere modeller og skabe tryghed foran kameraet.